Webshoppen anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Informationer deles med tredjepart. 
Du kan læse mere om, hvilke cookies shoppen anvender i vores Cookie-politik her 
0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast søgeord
 

Social tænkning

  • Pris ved køb af 1 stk,299,00  DKK
Vælg format
Antal

af Michelle Garcia Winner



Børn og unge med sociale vanskeligheder kan lære at begå sig i verden. Metoden anvendes verden over til at opbygge sociale kompetencer hos børn og unge med autisme, Aspergers syndrom og ADHD.
"Social tænkning" er en grundbog med et nyt og virkningsfuldt redskab.
”Glæd dig til at læse denne bog.”

Det skriver to af Danmarks førende eksperter inden for autisme i forordet til bogen. Det er Lone Beyer, psykolog og leder af Frejaskolen og Jannik Beyer, psykolog og fhv. leder af specialfunktionen autisme/ADHD i Socialstyrelsen, der er uforbeholdent begejstrede.

De har tidligere begge sørget for at få bogens forfatter, Michelle Garcia Winner, til Danmark for at undervise i ”Social tænkning”, og nu er hendes grundbog i emnet udkommet på dansk.

Til fagfolk og forældre
”Social tænkning” er målrettet personer, der har vanskeligt ved at aflæse og forstå sociale koder og signaler. Metoden anvendes i stigende grad verden over af fagfolk og forældre til at opbygge sociale kompetencer hos børn og unge med diagnoser som autisme, Aspergers syndrom og ADHD.

Denne grundbog giver såvel fagfolk som forældre en række redskaber til at vurdere børn og unges forskellige indlæringsbehov i forhold til sociale evner, og en række strategier til at arbejde med social tænkning i skoler og på institutioner. Strategier, som i høj grad er med til at understøtte inklusionsprocessen.

Blandt de emner, der uddybes i bogen, er:
  • Hvordan social tænkning kan bruges bredt til inklusion i almindelige skoleklasser såvel som i hjemmet, i lokalsamfundet og i arbejdsregi.
  • Hvordan vi kan udforme mere hensigtsmæssige undervisningsprogrammer ved at undersøge og vurdere børn og unges færdigheder inden for social tænkning og social kommunikation.
  • Kommunikationens fire trin beskrives som et sæt rammer, der kan hjælpe forældre, fagfolk, børn og unge med at undersøge de mange lag i den sociale kommunikation.
  • I bogen præsenteres en række undervisningsstrategier og -redskaber, der kan hjælpe børn og unge med at forstå sprogets samtaledynamiske aspekter.
”Social tænkning” er et banebrydende nyt og virkningsfuldt redskab til at lære børn og unge med socialkognitive vanskeligheder at begå sig i den komplicerede, moderne verden.

Dermed er bogen også et vigtigt redskab til den inklusionsproces, der for alvor kommer i fokus i folkeskolen i de kommende år.



Anmeldelser og omtale

AKT-bladet, august 2013
”En bog, skolen absolut må købe. Det er den oplagte bog til en studiekreds blandt skolens/kommunens AKT-lærere og pædagoger… Kort sagt: Alle AKT-lærere og pædagoger bør kende denne bog.”
Læs hele anmeldelsen her

Folkeskolen.dk
"Bogen kan betegnes som en værkstedsbog, der indeholder meget stof til udfordring og kan bruges af lærere, der underviser gruppen af børn og unge med socialkognitive vanskeligheder, men også af lærere, der mere bredspektret arbejder med børn og unge i forbindelse med specialundervisning og inklusion."
Læs hele anmeldelsen her



Læs uddrag



Varenr.:
Andre kunder købte også:
  • Læs mere her:
  • Kontakt os her: Forlaget Pressto ApS
    Store Kirkestræde 1, 4
    1073 København K
    post@pressto.dk
    Tlf. 33 15 08 44
    Cvr-nummer: 34723850
  • Følg os her: