Webshoppen anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Informationer deles med tredjepart. 
Du kan læse mere om, hvilke cookies shoppen anvender i vores Cookie-politik her 
0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast søgeord
 

Et psykedelisk Danmark

  • Pris ved køb af 1 stk,349,00  DKK
Antal

Redigeret af Kevin Mikkelsen


Psykedeliske stoffer udbredes med hastig fart i Danmark, hvor stadig flere prøver f.eks. MDMA eller psykedeliske svampe i terapeutiske sammenhænge. Men hvad kan disse stoffer og hvad kommer det til at betyde for vores samfund?
Det svarer Et psykedelisk Danmark på. Bogen er en antologi med bidrag fra flere end 30 af de førende eksperter på området i Danmark.
Imponerende forskningsresultater, medrivende fortællinger og passionerede aktivister har bidraget til, at både medier, medicinalindustrien og offentligheden for alvor er begyndt at åbne øjnene for disse substanser, som nogle mener kommer til at revolutionere psykiatrien.
Også i Danmark er området i rivende udvikling og der forskes i psykedelika på de fleste danske universiteter, mens et stigende antal terapeuter udbyder såkaldt “undergrundsterapi”. Nogle indtager psykedelika i nattelivet i de danske byer, mens andre tager til Peru for at prøve ayahuasca i junglen.
I denne bog deler Danmarks førende eksperter på det psykedeliske område deres tanker om effekterne af psykedelika, hvordan de kan bruges i behandlingsøjemed, hvordan de allerede bliver brugt ude i samfundet, hvordan og hvorfor nogle individer anvender dem i deres personlige udvikling, hvad man skal være opmærksom på, og hvilket potentiale de har for vores samfund.

Alle vil være med; psykologer, psykoterapeuter og psykiatere, neuroforskere, socialforskere, bioforskere og psykoforskere, big pharma, small pharma, new pharma, old pharma, shamaner, healere, influencere, magikere og undergrundsfacilitatorer, oprindelige kulturer, moderne teknologi, lokale fællesskaber og internet-psykiatri, aktivister, pessimister, optimister og hedonister. Men hvor er vi på vej hen? Og er der et fælles fodslag?


Om redaktøren


Kevin Mikkelsen er daglig leder i Center for Psykedelisk Dannelse og selvstændig terapeut ved Liminala Terapi. Han har en BA i Socialpsykologi og Kulturstudier og er derudover uddannet psykoterapeut og naturterapeut ved Human Education Group, hvor han også underviser i naturterapi. I 2021 var han direktør på konferencen Psykedelisk Dannelse 2021.
Varenr.:
Andre kunder købte også:
  • Læs mere her:
  • Kontakt os her: Forlaget Pressto ApS
    Store Kirkestræde 1, 4
    1073 København K
    post@pressto.dk
    Tlf. 33 15 08 44
    Cvr-nummer: 34723850
  • Følg os her: