Bøger Radikaliseret Pris ved køb af 1 stk,249,00 DKK Antal Af Deniz Serinci Hvordan ender tre søskende, der er født i Danmark med kurdisk-tyrkisk baggrund, med at blive så fanatiske tilhængere af den mest fundamentalistiske udgave af islam, at de vier deres liv til Islamisk Stat? Det forklarer ”Radikaliseret” ved at give et unikt indblik i det ekstreme, islamistiske miljø i Danmark. De to unge kvinder rejser til Raqqa, hovedstaden i Kalifatet – det muslimske tusindårsrige, Islamisk Stat udråbte. Storebroren køber for mange hundrede tusinde kroner droner og dronedele, som sendes ned til Islamisk Stat. Det giver ham en straf på 10 års fængsel, mens de to søstre i dag lever i en by i Tyrkiet, uden mulighed for at vende tilbage til Danmark. Den dansk-kurdiske journalist Deniz Serinci beskriver i denne fascinerende, informative og skræmmende bog, hvordan radikaliseringen forløber, og han portrætterer en række af de mennesker, der færdes i miljøet, og som har medvirket til radikaliseringen. Det gælder bl.a. Basil Hassan, der forsøgte at dræbe islamkritikeren Lars Hedegaard. I forbindelse med sin research til bogen har han interviewet snesevis af kilder, der har kendt familien eller som har bevæget sig i de radikaliserede miljøer, læst et hav af domsudskrifter og andre kilder – og i det hele taget trukket på sin store viden om både Mellemøsten og det danske indvandrermiljø. Resultatet er blevet en intens og levende fortælling, hvor vi følger de tre søskende, mens de måned for måned bevæger sig længere og længere ud i deres religiøst-politiske radikalisering. Om forfatteren Deniz Serinci er journalist, journalist og foredragsholder. Han har foretaget omfattende rejser i Mellemøsten, herunder også i de områder, Islamisk Stat erobrede, og han har skrevet en række bøger om forholdende i Mellemøsten, om islamisme og om Islamisk Stat. Se mere på www.serinci.dk Follow @xVarenr.: