0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast søgeord
 

Piratjagt - Kampen om menneskeliv og millioner

Piratjagt - Kampen om menneskeliv og millioner
  • Bedømmelse for Piratjagt - Kampen om menneskeliv og millioner
    Produktet er endnu ikke bedømt
  • Pris ved køb af 1 stk,249,00  DKK
Antal
Tag med til Somalia og mød landets pirater, bagmænd og dem, der bekæmper dem.

To danske journalister har i 10 måneder researchet og skrevet om pirateriet ud for Somalias kyst. Beskyttet af et hold bevæbnede livvagter har de fået helt eksklusive interviews med piraterne selv og deres bagmænd.
Piraterne ud for Somalia bliver mere og mere hårdhændede og løsesummerne stadig højere.

Journalisterne Camilla Stampe og Laura Marie Sørensen har gennem 10 måneder researchet og skrevet om pirateriet. Resultatet er en journalistisk dokumentarbog, Piratjagt – Kampen om menneskeliv og millioner.

Billet til milioner
Hvert år sejler mere end 28.000 skibe gennem Adenbugten og Det Indiske Ocean. For de fattige mænd langs Somalias kyst er hvert skib som en adgangsbillet til store løsesummer. De skal blot skaffe et par maskingeværer, en lang stige og en motorjolle – så er de godt på vej mod millionerne.

I februar 2011 blev også en dansk sejlerfamilie med tre børn kapret. Hvorfor går det så galt? Er piraterne lykkejægere, frihedskæmpere eller organiserede kriminelle? Er de i ledtog med islamiske terrorgrupper? Hvor ender løsesummerne? Og hvorfor er det så svært at bekæmpe piraterne og få dem dømt?

Livvagter til interview
Beskyttet af bevæbnede livvagter har de to journalister mødt og interviewet piraterne, de prostituerede, khatsælgerne, bagmændene og piratenkerne i Somalia. De har været på piratjagt med det danske krigsskib Esbern Snare og fulgt de danske marinesoldater på tæt hold. De har mødt tidligere gidsler, politikere, forskere, skibsredere, militærfolk og mange andre for at trænge helt ind bag myterne om piraterne.

Forfatterne har fået et indgående kendskab til, hvordan Somalias pirater har udviklet sig – både i deres angrebstaktik og i deres behandling af gidsler. Bogen er på 256 sider.

Læs mere om Camilla Stampe og Laura Marie Sørensen

Se bogens egen hjemmeside, piratjagt.dk

Køb Piratjagt som ebog

Fra bogen:
"..måske er det fordi, han indtager rummet, som en arrogant rockstjerne indtager en rød løber før en prisuddeling. Uden en snært af ydmyghed og uden at se folk i øjnene. Selvom det er 30 grader, er manden trukket i en tyk jakke, der får ham til at se bredskuldret ud. Han går rank gennem lokalet og fyrer en joke af, der får samtlige mænd til at grine. Vi er ikke i tvivl. Piratkongen Boyah har gjort sin entré."


"Skrevet med åbne sanser og fortælleglæde. Dokumentarisme når det er allerbedst."
Tom Buk-Swienty, forfatter til bestsellerne. ’Slagtebænk Dybbøl’ og ’Dommedag Als’.
Varenr.:
Andre kunder købte også:
  • Karen Norberg - Slip sukkervanen
    DKK 249,00149,00
  • Information
  • Kundeservice Forlaget Pressto ApS
    Store Kirkestræde 1, 4
    1073 København K
    bl@pressto.dk
    Tlf. 33 15 08 44
    Cvr-nummer: 34723850
  • Følg os her