Chokket for de pårørende, når et nært familiemedlem får stillet diagnosen Alzheimers sygdom, er oftest lammende. Tankerne om hvad fremtiden kan bringe og visheden om hvad vej det vil gå, er svær at overkomme. Er det overhovedet muligt at få noget positivt ud af den lange, svære tid og samværet med et kært og nærtstående menneske, som langsomt forsvinder helt ind i sin egen verden?

Svaret er JA – og det handler denne bog om. Hvis man tænker konstruktivt og utraditionelt og skruer på nogle knapper for, hvordan man er sammen, er det muligt stadig at få gode og positive oplevelser sammen i de svære år.

Det var dog ikke det billede, Dorthe Boss Kyhn og datteren Ida Hinchely Kyhn stod med, da Dorthes mor og Idas mormor blev dement.

”Alle sagde, det kun gik én vej, og det var ned. Men vi ville finde en måde, en anden vej at finde ind i Momses nye verden. Og fra den dag, vi ændrede vores adfærd og den måde, vi kommunikerede med hende på. Da fik vi lov til engang imellem at opleve en lille flig af den mor og mormor, hun var engang, og som vi savner ubærligt meget”, fortæller Dorthe Boss Kyhn og suppleres af datteren Ida:

“Da jeg begyndte at lægge små stories ud på Instagram og dele mine tanker og oplevelser om min mormors sygdom oplevede jeg at andre skrev til mig om de her problematikker - at deres bedstemor eller bedstefar pludselig var en skygge af sig selv, og at det var svært at besøge dem. Derfor er jeg så glad for at vi med bogen her kan hjælpe andre i samme situation”, siger hun.

---

Anmeldelser og omtale

Bibliotekernes anmeldelse:
"Bogen veksler fint mellem den personlige beretning og de professionelle kommentarer. Der er mange konkrete hverdagseksempler på, hvordan man kan gribe besøg og samvær med en dement an."

---

Læs uddrag