Forfatterne kalder
Mand kend din styrke ”en politisk ukorrekt bog, der fortæller dig sandheden om mænd og kvinder. Alt det du ikke vidste, at du virkelig har brug for at vide.”
Bogen taler ind i den nye og større selvbevidsthed, vi er begyndt at se hos mænd, der forsøger at finde en ny form for positiv maskulinitet i en tid, hvor debatten om køn og kønsroller i mange år har været domineret og defineret af kvinderne. Forfatterne afviser de ekstreme holdninger på begge sider af debatten med nyfeminister på den ene side og typer som Andrew Tate på den anden. De ønsker, at mænd rejser ned ad en vej, der leder mod succesfulde, forpligtende og gensidige forhold, og som gør mænd stærkere og kvinder lykkeligere.
Bogen er bygget op i fire dele:
● Køn – som behandler biologi, kønsforskelle og vores seksuelle strategier
● Samfundet – som tager os på rejsen fra stærke jæger-samlere til nyfeminister og svage mænd.
● Mænd – som fortæller om maskulinitet, sundhed, styrke og fremtoning.
● Kvinder – (endelig!) som handler om forførelse, sex og parforhold.
I bogen vil du lære, hvordan du bliver den type mand, som kvinder begærer. Du vil forstå, hvorfor de ikke vil have en blød mand, der bare gør, som de siger, men hellere en god, stærk mand, der hviler i sig selv, og ikke lader sig skubbe rundt. En mand, der forstår kvinder.
Undervejs vil du også lære en masse om, hvordan det samfund, du skal leve og trives i, er blevet feminiseret på en måde, der nedbryder både mænd og maskulinitet, og hvordan du alene og sammen med andre mænd kan gøre både dig selv og samfundet bedre.
Og samfundet har brug for flere stærke og kompetente mænd.
Læs mere på bogens egen hjemmeside/
Der kan du også finde de kilder, der er brugt, og al den dokumentation, der ligger til grund for bogens pointer.