Den islamiske verden er i stigende grad præget af krig, terror, økonomisk misvækst og manglende demokrati. Kvinder, homoseksuelle og religiøse mindretal undertrykkes og forfølges. Stadig flere muslimer flygter derfor til Vesten, hvor integrationen af dem ofte fører til nye konflikter.
Hvad er grunden til den elendige forfatning, ”Islams Hus” befinder sig i? Ruud Koopmans når frem til, at en stor del af problemerne skyldes de fundamentalistiske strømninger i islam, som har bredt sig de seneste 40 år og i dag holder en stor del af den islamiske verden i et kvælertag. Koopmans mener ikke, at problemerne er uløselige, men at en løsning forudsætter et opgør med fundamentalismen.
Bogen er derfor en forfriskende modvægt til både dem, der mener, at islam ikke kan reformeres, og som ser alt islamisk som problematisk, som dem, der på den anden side giver Vesten skylden for problemerne.
Det er en bog, som er sikker på at vække debat – men det er også en bog, hvis mange statistiske oplysninger bør føre til, at debatten om dette ømtålelige emne fremover føres på et mere oplyst grundlag.
Anmeldelser og omtale
Netmediet Pio
"Bogen er datatung, velskrevet og flydende i sproget. Den bør være pligtlæsning for alle, der for alvor ønsker at beskæftige sig med drøftelsen af integration af islam i Europa."
Læs hele anmeldelsen her
Bibliotekernes anmeldelse:
En islamkritisk bog, som på empirisk grundlag betoner, at en løsning af problemer i islamisk lande er betinget afreformbevægelser ..."
Weekendavisen
Læs Klaus Wivels interview med Ruud Koopmans her
Interviewet kan også læses som PDF her
Interview i Orientering på P1
Hør et længere interview med Ruud Koppmans i Orientering på P1 her
Kristeligt Dagblad
Læs Johannes Henriksens interview med Ruud Koopmans her
Interviewet kan også læses som PDF her
Ayaan Hirsi Ali
”Et standardværk for alle, der beskæftiger sig med udfordringerne i den islamiske verden og integrationen af muslimer i Europa.”