Det er en personlig beretning om turen helt ned i bunden af flasken og rejsen tilbage til livet. Men det er også en alment menneskelig beskrivelse af, og refleksion over, de mekanismer, der får nogle mennesker til at drikke, og af sammenholdet blandt ædru alkoholikere. Ud fra sine egne erfaringer og oplevelser og på baggrund af sam-taler med andre alkoholikere og misbrugseksperter løfter forfatteren det personlige op på et alment menneskeligt plan.
Det er en både tragisk og morsom bog. Tragisk, fordi så mange mennesker bliver alkoholikere, og fordi livet på bunden af flasken er så hårdt og ofte nedværdigende. Og morsom, fordi forfatteren med overskud og ærlighed også fortæller om de ab-surde situationer, han og hans alkoholiker-venner har sat sig selv i.
En bog til både opmuntring og eftertanke.
Anmeldelser og omtale
Sundhedspolitisk Tidsskrift
**** (4 stjerner)
"Søren Gecklers beskrivelser af sine AA-fællers intense slåskampe for at holde sig på dydens smalle og helt tørre sti er stærke, for har man ikke forstået det tidligere, så forstår man her, hvor fuldstændig forfærdeligt det er at være alkoholiker, og hvor svært det er at vride sig fri, hvis man først er fanget i fælden."
Alkoholiker ”er en forunderlig blanding af at være næsten klaustrofobisk forfærdelig og opmuntrende. Forfærdelig, fordi han ikke kun var tragisk ung og alligevel så nedværdigende, altomfattende og vanvittig fuld fra morgen til sen aften. Og opmuntrende, fordi det faktisk lykkes ham og en del af hans mindst ligeså alkoholiserede venner og bekendte at lægge alkoholen bag dem."
Læs hele anmeldelsen her